Stress & depression

Der er stor sammenhæng mellem stress & depression, ja faktisk så kan en længere varende stress udløse en depression. De fleste danskere kender til det at have stress i en kortere periode, hvilket kan være helt ok og sundt. Det sætter vores krop i en slags alarmberedskab og skærper vores sanser der hvor vi har mest brug for det.

Men når vi har stress i en længere periode er det farligt og kan udløse en depression, ja faktisk så dør 1.400 mennesker hvert år, som følge af arbejdsrelateret stress.

Stress symptomer

Stress viser sig typisk som hjertebanken, man får måske hovedpine, får nogle store svedeture, rysten på hænderne. Du kan også blive ramt af psykiske symptomer, som koncentrationsbesvær, rastløshed og indre uro,  du har svært ved at huske og bliver måske let irritabel.

Stress og depression

Når man bliver stresset så øges hormonet cortisol, hvilket i små mængder ikke er farligt. Men store mængder cortisol er ikke sundt for kroppen og er en af grundene til at stress kan fører til en depression. Desuden så hæmmer cortisol vores immunforsvaret, hvilket igen betyder at vi bliver oftere syg.

Hvis man er alvorlig ramt af stress kan man opleve nogle af de samme symptomer som depression bl.a. at man ikke orker at være sammen med andre, at man ikke har noget energi og  man kan være nedtrykt. Hvis man har stress har man ofte nogle gode dage indimellem, hvorimod med depression oplever man disse symptomer hele tiden.

Hvis du er i tvivl bør du tale med din læge om hvad du kan gøre ved din stress og om du evt. er ramt af en depression.

Behandling af stress og depression

Er du ramt af stress eller depression kan det være en god ide at dyrke f.eks yoga eller meditation hvor man forsøger dels at slappe af – få ro på, men også at komme ind i sig selv – tømme sit sind og har sig selv som fokus og ikke arbejdsopgaver. En anden behandlingsmetode er kognitiv behandling, der går ud på at tale med den stress ramte og  forsøge at ændre tanker og mønstre.

Verdens Sundheds Organisation WHO skønner, at depression er den fjerdestørste byrde for verdenssamfundet.


Andre ligende artikler:


Kommenter dette indlæg