<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Depression Information &#187; Artikler</title>
	<atom:link href="http://www.depressioninfo.dk/category/artikler/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://www.depressioninfo.dk</link>
	<description>Information om Depression</description>
	<lastBuildDate>Mon, 30 Jan 2012 21:07:20 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3.1</generator>
<xhtml:meta xmlns:xhtml="http://www.w3.org/1999/xhtml" name="robots" content="noindex" />
		<item>
		<title>Online terapi</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/online-terapi/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/online-terapi/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 22 Jan 2012 16:06:39 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[online psykolog]]></category>
		<category><![CDATA[Online psykologhjælp]]></category>
		<category><![CDATA[samtaleterapi]]></category>
		<category><![CDATA[terapi online]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=1102</guid>
		<description><![CDATA[Online terapi er blevet mere populært efter der er flere som får computer og det er blevet lettere at kommunikere via et web kamera. Online terapi gør det muligt for dig at sidde hjemme eller på et hotel i berlin og tale med en psykolog i ro og fred om dine problemer. Online terapi kan være [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Online terapi</strong> er blevet mere populært efter der er flere som får computer og det er blevet lettere at kommunikere via et web kamera. Online terapi gør det muligt for dig at sidde hjemme eller på et hotel i berlin og tale med en psykolog i ro og fred om dine problemer.</p>
<p>Online terapi kan være en lidt anderledes oplevelse end når du sidder hos psykolog. Selvom det ofte foregår via et web kamera er der også tilbud om terapi via mail eller online chat. Her skal man tænkte på hvad sker der når man mødes med en person der ikke befinder sig i samme rum som en selv. Man kan ikke se personens kropssprog eller hører personens tale pauser .</p>
<h2>Fordele ved online terapi</h2>
<p>Fordelen ved at bruge online terapi er at du sparer både transporttid og brændstof på at skulle kører til psykologen og dermed penge. Online psykologhjælp kan også hjælpe mod problemer med forlegenhed eller angst mod at møde en psykolog for første gang.  Det er ikke alle der har det lige let med at skulle tale med en fremmed om personlige problemer.</p>
<p>Sommetider kan det virke værre end det oprindelige problem man står overfor og det kan stoppe en i behandling. Med hjælp fra teknologi kan patienten altså få hjælp i vante omgivelser og begynde på behandling af sin depression, stress, angst eller andre problemer i livet.</p>
<p>Fysisk handicap er ikke længere et problem eller hvis du arbejder med skæve tider er der større mulighed for at få hjælp. Folk der bor på landet har med Online psykologhjælp  fået større muligheder.</p>
<h2>Hvem har brug for online terapi</h2>
<p>Vi oplever alle op-og nedture i livet og kan alle have brug for hjælp med at klarer livets begivenheder. Tabet af en livslang partner, problemer i skolen, angst for hvad der skal ske, hvordan fremtiden ser ud eller for andre mennesker. En depression eller stress kan være det der ændrer, hvordan du føler om livet og som menneske.</p>
<p>Online terapi er dog stadig forholdsvis nyt herhjemme, men bruges i mange andre lande med gode resultater. I følge svensk forskning er  kognitiv adfærdsterapi en lige så effektiv behandling mod både angst, depression og stress fysisk eller online.</p>
<h2>Hvor kan jeg få online terapi</h2>
<p>Der er flere psykologer der i dag tilbyder terapi via f.eks skype. Bruger du idag en psykolog, så spørg vedkommende om du normal bruger denne form for behandling og hvis ikke, så forslå dem at starte. Der er også mentaline som har en række psykologer tilkyttet og som tilbyder online psykologhjælp.</p>
<p>Inden du starter behandlingen så find et sted du har ro, fortæl din familie at du har bruge for 1 times ro og bed dem om ikke at forstyrer dig mens sessionen foregår.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/online-terapi/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>4</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Elektrochok</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/elektrochok/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/elektrochok/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 22 Jan 2012 13:07:33 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Electro Convulsive Therapy]]></category>
		<category><![CDATA[elektrochok]]></category>
		<category><![CDATA[Elektrochok-behandling]]></category>
		<category><![CDATA[Elektrochokterapi]]></category>
		<category><![CDATA[Et stød i hjernen]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=1033</guid>
		<description><![CDATA[Elektrochok eller ECT (Electro Convulsive Therapy) gives til patienter med svære depressioner hvor der ingen effekt er af antidepressiv medicin. Er der f.eks en overhængende farer for selvmord og man ikke tør løbe den risiko for at patienten skulle begå selvmord inden at den antidepressive medicin hjælper, bruger man elektrochok. Behandlingen blev opfundet i 1938 af [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Elektrochok eller ECT (Electro Convulsive Therapy) gives til patienter med svære depressioner hvor der ingen effekt er af antidepressiv medicin. Er der f.eks en overhængende farer for selvmord og man ikke tør løbe den risiko for at patienten skulle begå selvmord inden at den antidepressive medicin hjælper, bruger man <strong>elektrochok</strong>.</p>
<p>Behandlingen blev opfundet i 1938 af italieneren Ugo Cerletti. Han blev inspireret af et besøg på et svineslagteri, hvor svinene blev bedøvet med elektricitet inden slagtningen.</p>
<p>ECT er den metode som er hurtigst virkende og mest effektive behandling mod depressioner. Effekten af ECT indtræder typisk efter en-to uger, mens ved behandling med medicin kommer effekten normalt efter 3-4 uger. I sjældne tilfælde bliver der givet elektrochok behandling med tvang, men kun i de tilfælde hvor der er tale om livstruende depressioner, som ikke kan  behandles på andre måder.</p>
<p><a href="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/elektrochok.jpg"><img class="aligncenter size-medium wp-image-1044" title="elektrochok" src="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/elektrochok-300x277.jpg" alt="" width="300" height="277" /></a></p>
<h2>Hvordan forgår elektrochok</h2>
<p>Selve elektrochok behandlingen foregår under bedøvelse, så patienten kan altså ikke mærke hverken smerter eller ubehag. Desuden gives der muskelafslappende midler således vedkommende ikke kommer til skade. Det bevirker også at musklerne ikke behøver så meget ilt og dermed opstår der ikke iltmangel i hjernen. Behandlingen fungerer ved at man fremkalder et krampeanfald ved hjælp af elektrisk puls til patientens hoved.</p>
<h2>Voldsom stigning i brug af elektrochok</h2>
<p>Antallet af psykisk syge som bliver behandlet med <strong>elektrochok er steget voldsomt</strong> de senere år. I 2003 blev der givet over 15.000 elektrochok og i 2010 var tallet 20.000. Og det kan have sin pris at få ECT. En af verdens førende elektrochok-eksperter , professor Harold A. Sackeim, vurderer, at op til 10 % at de som får elektrochok oplever alvorlige bivirkninger, som f.eks. varige skader på hukommelsen.</p>
<h2>Elektrochok kan give hukommelsestab</h2>
<p>Behandlingen er som sådan ufarlig, men en del patienter oplever nedsat korttidshukommelse efter behandlingen. Der har været stor kritik af at give behandlingen fordi der er også patienter der oplever, at det giver et varig hukommelsetab. I DR-Dokumentaren &#8220;<em>Et stød i hjernen</em>&#8220;, som DR1 sendte den 18/1-2012, fortalte flere patienter, at elektrochok har givet dem alvorlige skader på hukommelsen.</p>
<p>Poul Videbech, en af danmarks førende psykiatere, har søgt penge til verdens hidtil største undersøgelse af virkningerne af elektrochokbehandling.</p>
<p>&#8220;<em>Så vil vi kunne sige med langt større sikkerhed, om der kommer alvorlige permanentet forandringer i hjernen eller om der ikke gør. Og vi vil også kunne sige noget om mekanismerne ved behandlingen, altså hvorfor virker den så godt, som vi ved, den gør</em>&#8221; siger Poul Videbech.</p>
<p><em>Kilde: Poul Videbech, dr.dk</em></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/elektrochok/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Perikon</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/perikon/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/perikon/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 21 Jan 2012 20:58:07 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Antidepressiv medicin]]></category>
		<category><![CDATA[behandling vinterdepresssion]]></category>
		<category><![CDATA[Calmigen]]></category>
		<category><![CDATA[den grønne lykkepille]]></category>
		<category><![CDATA[hypericin]]></category>
		<category><![CDATA[Hyperikum]]></category>
		<category><![CDATA[Johannesurt]]></category>
		<category><![CDATA[Modigen]]></category>
		<category><![CDATA[naturens lykkepille]]></category>
		<category><![CDATA[Perikon]]></category>
		<category><![CDATA[perikon depression]]></category>
		<category><![CDATA[Perikum]]></category>
		<category><![CDATA[prikbladet perikon]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=971</guid>
		<description><![CDATA[Perikon er naturens lykkepille, den grønne lykkepille , et middel mod nedtrykthed, modløshed og tristhed. Perikon er en meget flot blomst med gule blade og dens medicinske egenskaber blev allerede opdaget i det antikke Grækenland. Den græske læge Hippokrates brugte hyperikum til at uddrive de indre dæmoner i sindslidende patienter. Middelalderens munke brugte hyperikum som et sårhelende middel. Perikon menes [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p><strong>Perikon er naturens lykkepille</strong>, den grønne lykkepille , et middel mod nedtrykthed, modløshed og tristhed. <strong>Perikon </strong>er en meget flot blomst med gule blade og dens medicinske egenskaber blev allerede opdaget i det antikke Grækenland. Den græske læge Hippokrates brugte hyperikum til at uddrive de indre dæmoner i sindslidende patienter. Middelalderens munke brugte hyperikum som et sårhelende middel.</p>
<p><strong>Perikon</strong> menes at påvirke signalstoffet serotonin i hjernen på samme måde som antidepressiv medicin (SSRI-præparater). En sommerplante som bringer solskin ind i den deprimerede sind. Planten kaldes også perikum eller hyperikum.</p>
<p>Der er mange undersøgelser, specielt i tyskland, der viser at sammenlignet med lykkepiller, bliver perikon anset for at være lige så effektive. Generelt anvendes perikon til behandling af mild eller moderat depression. Effekten på lettere depressioner er så veldokumenteret, at forskerne ikke længere sætter spørgsmålstegn ved, om perikon virker.</p>
<p>Søger man på nettet kan man også finde mange historier der viser at de med succes har taget stoffet hypericin f.eks fra modigen.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-972" title="perikum" src="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2011/12/perikum.jpg" alt="perikum" width="100" height="160" /></p>
<h2>Fordelen ved perikon</h2>
<p><strong>Fordelen ved perikon</strong> er, at der er ingen eller meget få bivirkninger, hvilket er en modsætning til traditionel antidepressiv medicin. For nogle er den dosis, som står angivet på perikon perikum pakningen ikke altid tilstrækkeligt til at kurere en regulær depression. Man skal i visse tilfælde op på det dobbelte &#8211; altså omkring 3-4 kapsler dagligt .</p>
<p>Lider du af en vinterdepression og bliver lidt vintertræt kunne du med fordel, i vinter halvåret, tage perikon sammen med en d-vitamin pille.</p>
<p>Du kan faktisk lave <strong>humør te af hyperikum</strong>. Du tager 1 spiseskefuld tørret hyperikum i en kop med et te filter og hælder kogende vand over, lad det trække i 10 minutter og fjern så filteret. Du skal drikke 3 kopper dagligt for at de aktive indholdsstoffer får lov til at virke.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h2>Hvor kan perikon købes</h2>
<p>I Tyskland har planten, siden 1984, været officielt tilladt mod ”psykiske forstyrrelser, depressive tilstande, angst eller nervøs uro”. Og de tyske læger har brugt langt mere perikon end danske læger. I andre dele af Europa er perikon receptpligtigt, mens i Danmark fås <strong>perikon som håndkøbsmedicin</strong> bla i form af pillen modigen eller calmigen. Modigen kan f.eks købes hos en række helse butikker rundt omkring i landet eller kan købe på nettet.</p>
<p><a href="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/4ee5254c-b641-4594-aec5-edc84ffbde9b.jpg"><img class="aligncenter size-thumbnail wp-image-1132" title="Modigen" src="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/4ee5254c-b641-4594-aec5-edc84ffbde9b-150x150.jpg" alt="Modigen" width="150" height="150" /></a></p>
<p>Såfremt du selv har tænkt dig at vil dyrke perikon, skal du sørge for at fat i den art, der hedder Hypericum perforatum. Planten skal have massere af sol og skal helst vokse i kalkholdig jord.<br />
Frøene sås direkte i jorden i maj.</p>
<h2>Bivirkninger ved perikon</h2>
<p>De sådan mest almindelige <strong>bivirkninger </strong> er mundtørhed, kvalme, svimmelhed, en øget følsomhed overfor sollys, specielt dem som i forvejen har en lys hud. Perikon kan dæmpe virkningen af andet medicin, så det er vigtigt at du kontakter din lægen hvis du i forvejen får medicin for f.eks hjertesygdomme, mavesår, p-piller, eller tager anden form for antidepressiv medicin. <span style="color: #ff0000;">Lægemiddelstyrelsen advarer om, at der er risiko for samtidig brug af medicin og naturlægemidler, der indeholder hyperikum</span>.</p>
<p>I tvivl om du har en depression, så tag en <a title="depression test" href="http://www.depressioninfo.dk/2011/12/depression-test/">depression test</a></p>
<p>Ønsker du at læse mere om perikon besøge en engelsk <a href="http://www.sjwinfo.org/">siden her</a></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/perikon/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Mandlig depression</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/mandlig-depression/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/mandlig-depression/#comments</comments>
		<pubDate>Sat, 21 Jan 2012 19:33:40 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[aggressiv depression]]></category>
		<category><![CDATA[depression]]></category>
		<category><![CDATA[Mandlige depression]]></category>
		<category><![CDATA[råd om mandlig depression]]></category>
		<category><![CDATA[Udadrettet depression]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=1069</guid>
		<description><![CDATA[En mandlig depression er en mere udadrettet og aggressivt form for depression og kaldes også udadrettet depression. Symptomerne for en mandlig depression er irritabilitet , frustration, aggressivitet, rastløshed, udbrændthed, stress, en destruktiv tankegang . Personer med denne type depression har ofte en negativ holdning til alt, går og bebrejder omgivelserne. Hvad skal man kigge efter ved mandlig depression Det [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>En <strong>mandlig depression</strong> er en mere udadrettet og aggressivt form for depression og kaldes også udadrettet depression. Symptomerne for en mandlig depression er irritabilitet , frustration, aggressivitet, rastløshed, udbrændthed, stress, en destruktiv tankegang . Personer med denne type depression har ofte en <span style="text-decoration: underline;">negativ holdning til alt,</span> går og bebrejder omgivelserne.</p>
<p><a href="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/mandlig-depression.jpg"><img class="aligncenter size-thumbnail wp-image-1072" title="mandlig depression" src="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/mandlig-depression-150x150.jpg" alt="" width="150" height="150" /></a></p>
<h2>Hvad skal man kigge efter ved mandlig depression</h2>
<p>Det er ikke altid at en mandlig depression bliver opdaget , da den har lidt andre symptomer end en almindelig depression. Personen vil sjældent selv have mistanke om, at de har en depression og kommer sjældent i behandling. Ofte er det partneren som &#8220;opdager depressionen&#8221;  og peger på vedkommendes utilfredshed, manglende sexlyst, irritabilitet, manglende engagement.</p>
<p>Alkohol-eller stofmisbrug kan være en af ​​en række tegn på, at en mand kan være deprimeret. En <strong>mandlig depression</strong> udtrykkes også ved en voldelig eller upassende  adfærd, tanker om selvmord, er ret ofte negativ over for alt og alle. Kan også bruge meget tid på arbejde..</p>
<h2>Gode råd om mandlig depression</h2>
<p>- <strong>Hold dig fra alkohol</strong>. Alkohol gør det ikke bedre tværtimod.</p>
<p>- <strong>Hold dig fra junk food</strong> og spis sundere</p>
<p>- <strong>Dyrk noget <a title="Motion mod depression" href="http://www.depressioninfo.dk/hard-motion-mod-depression/">motion</a></strong>, gå en tur. Motion kan både lette på stress som mennesker med en mandlig depression kan have, da de ofte arbejder meget. Motion kan hjælpe med at overvinde depression, fordi det frigiver &#8221;så fedt&#8221; hormoner kaldet endorfiner i hjernen.</p>
<p>- <strong>Erkend der er et problem</strong>.  Mange mænd er tilbageholdende med at tro, at de kunne blive ramt af depression. De forsøger at maskere symptomer, fordi de tror at indrømme, at de har et problem eller at det er et tegn på svaghed. Dette forhindrer dem i at få en korrekt diagnose og behandling.</p>
<p>- <strong>Snak med din nærmeste familie</strong> om det. Der er mange som ikke indser værdien af ​​social støtte. Mange kan være tilbageholdende med at sige de er ramt af en depression over for andre, selv deres egen ægtefælle. Familie og venner kan give dig værdifuld støtte, mens du kæmper mod depression.</p>
<p>En mandlig depression er lidt misvisende da denne form for depression ikke kun ses hos manden, men også ses hos kvinder. Det vigtige er at den mandlige depression kan behandles.</p>
<p>Kontakt straks din læge hvis du har en mistanke om at du har en depression,  han kan hjælpe dig. Lægen har tavshedspligt.</p>
<p>Du kan også kontakte en terapeut, der kan hjælpe dig med at forstå din tilstand og hjælpe med gradvist at forbedre dit liv. Der findes en bred vifte af effektive behandlinger for en mandlig depression, herunder medicin, gruppeterapi, støtte grupper og individuel rådgivning.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/mandlig-depression/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Danmark på briksen</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/danmark-pa-briksen/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/danmark-pa-briksen/#comments</comments>
		<pubDate>Tue, 17 Jan 2012 12:15:22 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Carsten René Jørgensen]]></category>
		<category><![CDATA[Danmark på briksen]]></category>
		<category><![CDATA[DR P1]]></category>
		<category><![CDATA[DR P1 depression]]></category>
		<category><![CDATA[Poul Friis]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=1025</guid>
		<description><![CDATA[Danskerne skulle efter sigende være det lykkeligste folk i verden, men  trods det har en stor del af befolkningen brug for antidepressiv medicin og anden psykofarmaka for at komme igennem hverdagen. Mange har skruet så meget op for hverdags aktiviteterne, at vores krop siger fra. Carsten René Jørgensen, der er Psykologiprofessor,  har udgivet bogen: &#8220;Danmark på briksen&#8221; [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Danskerne skulle efter sigende være det lykkeligste folk i verden, men  trods det har en stor del af befolkningen <strong>brug for antidepressiv medicin</strong> og anden psykofarmaka for at komme igennem hverdagen.</p>
<p>Mange har skruet så meget op for hverdags aktiviteterne, at vores krop siger fra. Carsten René Jørgensen, der er Psykologiprofessor,  har udgivet bogen: &#8220;<strong>Danmark på briksen</strong>&#8221; hvor i han beskriver et moderne samfund, hvor mange mennesker bliver overbelastede på grund af vores høje tempo og stress.</p>
<p>En stor del af vi danskere er tilfredse med deres liv, men cirka 10-15 procent har det svært ved at se sig selv som verdens lykkeligste folk og cirka <strong>8 procent tager antidepressiv medicin</strong>.</p>
<p>Hvis vi har nogle meget høje idealer og mål både i samfunddet, men også hos den enkelte &#8211; som det nogle gange er svært at nå &#8211; så er kan det være med til at trække folk ned, hvis de ikke kan leve op til det, siger Carsten René Jørgensen, der også mener , at det er nødvendigt at skelne mellem, hvem der har alvorlige problemer, og hvem der har kriser, som hører et almindeligt og normalt liv til.</p>
<p><a title="Danmark på briksen" href="http://podcast.dr.dk/P1/P1formiddag/2012/P1formiddag_120117.mp3" target="_blank">Lyt til podcast</a> fra DR P1 hvor Carsten René Jørgensen er gæst hos Poul Friis.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/danmark-pa-briksen/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
<enclosure url="http://podcast.dr.dk/P1/P1formiddag/2012/P1formiddag_120117.mp3" length="70879355" type="audio/mpeg" />
		</item>
		<item>
		<title>Deprimerede får det værre af medicin</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/deprimerede-far-det-vaerre-af-medicin/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/deprimerede-far-det-vaerre-af-medicin/#comments</comments>
		<pubDate>Mon, 16 Jan 2012 18:00:16 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Antidepressiv medicin]]></category>
		<category><![CDATA[Cymbalta]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=1018</guid>
		<description><![CDATA[En ud af fem deprimerede får det værre af medicinsk behandling for depression viser et amerikansk studie, der har testet det antidepressive middel Cymbalta. I denne undersøgelse deltog ca. 2.500 mennesker med en svær depression, hvor patienten i to måneder enten to stoffet Cymalta (duloxetin), et andet antidepressivt middel eller en medicinfri pille altså placebo. De [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>En ud af fem deprimerede får det <strong>værre af medicinsk behandling for depression</strong> viser et amerikansk studie, der har testet det antidepressive middel Cymbalta. I denne undersøgelse deltog ca. 2.500 mennesker med en svær depression, hvor patienten i to måneder enten to stoffet Cymalta (duloxetin), et andet antidepressivt middel eller en medicinfri pille altså placebo.</p>
<p>De patienter, som fik placebobehandling, meldte generelt små og gradvise forbedringer i deres depressions symptomer. De patienter der fik Cymbalta eller et andet antidepressivt middel, fik det støt bedre, mens altså 20% fik det slet ikke bedre.</p>
<p><a href="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/pillermoddepression.jpg"><img class="aligncenter size-medium wp-image-1020" title="pillermoddepression" src="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/pillermoddepression-300x265.jpg" alt="" width="300" height="265" /></a></p>
<p>Ud fra patienternes symptomer over de første par måneders medicinbehandling, kunne man dele dem op i dem, der fik det bedre, og dem som ikke fik det bedre af den medicinske behandling, men derimod stadig fik bivirkninger. Af de der fik Cymbalta, fik omkring 84 %. det bedre, mens 16 % ikke fik det bedre.</p>
<p>De som reagerede på den antidepressiv medicin, oplevede langt større forbedringer i deres depressions symptomer end patienter, der modtog placebobehandling.</p>
<p>Undersøgelsen belyser vigtigheden af <strong>hurtigt i behandlingen at få identificeret, hvordan patienter reagerer på bestemte stoffer</strong>, siger  forskerne bag studiet.</p>
<p><em>kilde: dagens medicin</em></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/deprimerede-far-det-vaerre-af-medicin/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Årgang 0 far gik ned med en depression</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/argang-0-far-gik-ned-med-en-depression/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/argang-0-far-gik-ned-med-en-depression/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 11 Jan 2012 17:56:55 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Årgang 0]]></category>
		<category><![CDATA[Christian Van Der Watt]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=1009</guid>
		<description><![CDATA[Stephanies far fra TV2 serien , årgang 0,Christian Van Der Watt , gik ned med depression i 2011. &#8220;Det kulminerede for et år siden, hvor jeg gik helt ned i et sort hul, som jeg ikke anede, hvordan jeg skulle komme op af. Jeg følte mig så magtesløs, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Stephanies far fra TV2 serien , årgang 0,Christian Van Der Watt , gik ned med depression i 2011.</p>
<div id="attachment_1010" class="wp-caption aligncenter" style="width: 310px"><a href="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/aagang-0-familien-slagelse.jpg"><img class="size-medium wp-image-1010" title="aagang-0-familien-slagelse" src="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/aagang-0-familien-slagelse-300x198.jpg" alt="" width="300" height="198" /></a><p class="wp-caption-text">FOTO: TV2</p></div>
<p>&#8220;<em>Det kulminerede for et år siden, hvor jeg gik helt ned i et sort hul, som jeg ikke anede, hvordan jeg skulle komme op af. Jeg følte mig så magtesløs, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg slæbte mig op til lægen og fik at vide, jeg havde en svær depression, siger Christian Van Der Watt i programmet årgang 0. Christian har altid været en meget indadvendt person, der aldrig har delt ud af sine problemer&#8221;</em>, fortæller han.</p>
<p>I dag går, Christian Van Der Watt fra årgang 0, til samtaleterapi og er med egne ord ’<strong>heftigt medicineret</strong>’, både med <strong>antidepressiver og beroligende</strong>. Hans datter, Stephanie, ved dog ikke helt hvad hans far Christian får af piller, hun har bemærket, at han nu tager nogle sovepiller og ikke er så træt længere..</p>
<p>2-300.000 danske lider af <a title="Depression" href="http://www.depressioninfo.dk/depression/">depression</a>, så Christian Van Der Watt du er ikke den eneste.</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/argang-0-far-gik-ned-med-en-depression/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Ny pille mod depression</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/ny-pille-mod-depression/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/ny-pille-mod-depression/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 11 Jan 2012 10:31:25 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Antidepressiv medicin]]></category>
		<category><![CDATA[depression]]></category>
		<category><![CDATA[hippocampus depression]]></category>
		<category><![CDATA[lykkepiller]]></category>
		<category><![CDATA[Neuralstem]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=990</guid>
		<description><![CDATA[Hvis du er deprimeret har angt, skizofrene eller alzheimers så har du sandsynligvis  en indskrumpet hippocampus. En ny pille, der netop er godkendt til menneskelige forsøg, gør at hippocampus igen vokser og bliver normal størrelse. Det er en helt ny tilgang til behandling af klinisk depression, der som den første af flere sygdomme hvor forskere [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hvis du er deprimeret har angt, skizofrene eller alzheimers så har du sandsynligvis  en <strong>indskrumpet hippocampus</strong>. En ny pille, der netop er godkendt til menneskelige forsøg, gør at hippocampus igen vokser og bliver normal størrelse.</p>
<p>Det er en helt ny tilgang til behandling af klinisk depression, der som den første af flere sygdomme hvor forskere hos biotekselskab Neuralstem håber at løse med deres eksperimenterende stof.</p>
<p>De fleste antidepressive piller fungerer på hjernens kemi ved at ændre på hjernens neurotransmittere som f.eks  serotonin, noradrenalin og dopamin. Dette nye stof er det første lægemiddel, som har til formål at ændre på patienternes hjerner.</p>
<p>Dr. Karl Johe, Neuralstem administrerende direktør siger , at depression er et 3 hoved monster, der påvirker neurotransmitter niveauer, neuroner, og hippocampus størrelse, men at deres nye stof kan tage fat på alle tre.</p>
<p><img class="aligncenter size-thumbnail wp-image-993" title="tapert" src="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2012/01/tapert-150x150.gif" alt="" width="150" height="150" /><br />
At en alt for <strong>lille hippocampus forårsager depression</strong> og andre sygdomme er stadig teknisk set en teori hos mennesker, der dog er blevet påvist i rotter og chimpanser.</p>
<p>Forskerne viste først, at stoffet virkede i laboratoriet. Derefter testede de stoffet i mus og efter at have taget stoffet, havde musene en større hippocampi. <strong>35 raske mennesker har nu taget stoffet uden skadelige virkninger</strong>, så den amerikanske sundhedsstyrelse har nu givet firmaet et OK for at begynde at teste på deprimerede patienter.</p>
<p>Hvis alt går vel de håber at gå videre til fase to kliniske studier senere i år, som vil teste for at afgøre, om stoffet er både sikker og effektiv. Efter dette, vil en afsluttende fase tre forsøg til at bekræfte sikkerhed og virkning tilbage før virksomheden kan markedsføre lægemidlet.</p>
<p>Pillet er altså stadig som forsøgt, men måske om nogle år kan vi  alle rende rundt med <strong>store hovedet og et ordenligt smil på læben</strong> <img src='http://www.depressioninfo.dk/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':)' class='wp-smiley' /> </p>
<p><em>kilde: gizmodo.com</em></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/ny-pille-mod-depression/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Hver fjerde kvinde har ondt i livet</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/hver-fjerde-kvinde-har-ondt-i-livet/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/hver-fjerde-kvinde-har-ondt-i-livet/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 11 Jan 2012 10:30:21 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[lavt selvværd]]></category>
		<category><![CDATA[PsykiatriFonden]]></category>
		<category><![CDATA[selvværd]]></category>
		<category><![CDATA[selvværdsproblemer]]></category>
		<category><![CDATA[Stressforeningen]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=978</guid>
		<description><![CDATA[Hver fjerde kvinde føler de har så ondt i livet  at de overvejer at søge professionel hjælp, sygemelde sig eller helt sige sit job op eller oplægge deres liv &#8211; det viser en undersøgelse fra psykiatrifonden. Blandt 5000 danskere, i undersøgelsen, siger 25 procent af kvinderne, at de ofte har lavt selvværd eller føler, at de [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Hver fjerde kvinde føler de har så ondt i livet  at de overvejer at søge professionel hjælp, sygemelde sig eller helt sige sit job op eller oplægge deres liv &#8211; det viser en undersøgelse fra psykiatrifonden.</p>
<p>Blandt 5000 danskere, i undersøgelsen, siger 25 procent af kvinderne, at de <strong>ofte har lavt selvværd</strong> eller føler, at <strong>de ikke slår til</strong>. Undersøgelsen viste også, at tallene er meget lavere for mænd, som dog til gengæld oftere end kvinderne føler sig ensomme og reagerer på svære følelser med et alkohol forbrug.</p>
<p><em>&#8220;Groft sagt bliver de pligtopfyldende kvinder med præstationsangst meget hurtigt ramt på deres selvværdsfølelse, mens mænd har svært ved at danne relationer og søge hjælp&#8221;</em>, siger formand for Psykiatrifonden Anne Lindhardt.</p>
<h2>Flere lægger deres liv om</h2>
<p>Der er flere der lægger deres liv om. Nogle begynder at studere igen, mens der er andre som tager et kæmpe jobspring. Forsker til postbud, IT-Chef til tømrer, direktører til rådgiver..</p>
<p>Stressforeningen møder ofte kvinder, som kommer for at få hjælp og ender med at lave deres liv om. &#8220;For nylig havde vi en rigtig solstrålehistorie med en kvindelig forsker, som blev postbud. Hun var vant til nogle rigtig store krav og havde brug for en periode med noget mere fysisk arbejde&#8221;. siger Birgitte Larsen fra Stressforeningen.</p>
<div>
<div>Dog advarer Birgitte larsen imod at styre direkte efter nyt job, hus eller kæreste som en automatisk reaktion. Det kan måske være en god løsning at skifte til nyt arbejde, men slet ikke altid. For hvis &#8220;det egentlige problem&#8221; sidder oppe i hovedet, så flytter problemerne med.</div>
</div>
<p><strong><br />
Hold øje med advarselstegn</strong></p>
<p>Ud over at kvinder har udbredte selvværdsproblemer så viser Psykiatrifondens undersøgelse også, at <strong>14 % af alle danskere føler sig ensomme</strong>. Det er problematisk, mener Anne Lindhardt som er formand for Psykiatrifonden.</p>
<p>»De fleste kender til følelsen af ensomhed men det gør jo ikke én til psykisk syg. Hvis det bliver værre end det er normalt eller fortsætter over i lang tid, er det et advarselstegn«, siger hun.</p>
<p>Inden man få en depression eller angst kommer der ofte <strong>længere perioder med stress</strong>, man <strong>føler sig ensomhed</strong> eller har et <strong>lavt selvværd</strong>. Og hvis man begynder at &#8220;dulme&#8221; problemerne med trøstespisning eller et øget alkoholforbrug, eller hvis man mister interessen for omverdenen, bør man tale med nogen om det. Evt tage en <a title="Depression test" href="http://www.depressioninfo.dk/depression-test/" target="_blank">depression test</a></p>
<p>»Når man først erkender, at noget er galt, kan man handle, før man bliver egentlig syg«, siger Anne Lindhardt.</p>
<p><em>kilde: politiken.dk</em></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/hver-fjerde-kvinde-har-ondt-i-livet/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>Depression Test</title>
		<link>http://www.depressioninfo.dk/depression-test/</link>
		<comments>http://www.depressioninfo.dk/depression-test/#comments</comments>
		<pubDate>Thu, 22 Dec 2011 20:03:34 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Brian</dc:creator>
				<category><![CDATA[Artikler]]></category>
		<category><![CDATA[Aaron Beck]]></category>
		<category><![CDATA[Aaron Beck Depression Test]]></category>
		<category><![CDATA[depression symptomer test]]></category>
		<category><![CDATA[Depression Test]]></category>
		<category><![CDATA[depression test dig selv]]></category>
		<category><![CDATA[tegn på depression test]]></category>
		<category><![CDATA[test depression]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://www.depressioninfo.dk/?p=946</guid>
		<description><![CDATA[DEPRESSION TEST &#8211; TRIST? KED AF DET? &#8211; TAG EN DEPRESSION TEST Ved hjælp af en depression test kan du teste, om du måske har en depression. En depression test giver dig kun et fingerpeg og kan ikke bruges til endeligt at afgøre om du faktisk har en depression. Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<h3>DEPRESSION TEST &#8211; TRIST? KED AF DET? &#8211; TAG EN DEPRESSION TEST</h3>
<p>Ved hjælp af en <strong>depression test </strong>kan du teste, om du måske har en depression. En <a title="depression test" href="http://www.depressioninfo.dk/depression-test/">depression test</a> giver dig kun et fingerpeg og kan ikke bruges til endeligt at afgøre om du faktisk har en depression. Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er absolut helt nor­malt.  Går du og er trist og mangler energi hele tiden kan noget tyde på du har en depression.</p>
<p>Det at have en &#8220;grå dag&#8221;, hvor humøret lige ikke er på toppen og man godt kan sige man er i en depressiv tilstand, er ikke det samme som at lide af en depression. Er kæresten gået fra dig og du er ked af det, har ondt i maven , betyder det ikke du har en depression.</p>
<p>Før man kan snakke om en depression, skal man have haft depression symptomer i to uger mindst &#8211; om du har en depression kan en <a title="Depression test" href="http://www.depressioninfo.dk/depression-test/">depression test</a> give dig svaret på, eller rettere et hint.</p>
<p>Før man kan sige man har en depression skal man have 3 kernesymptomer &#8211; tristhed, nedsat lyst, nedsat energi. Derudover kan der være ledsagesymptomer som nedsat selvtillid, selvmordstanker, selvbebrejdelser, søvnforstyrrelser og appetitændringer.</p>
<p>En depression viser som blandt andet ved at man sover dårligt eller har svært ved at falde i søvn. Man har næsten ingen appetit og taber sig. En depression hæmmer tanker og bevægelser. Den typiske depression<em> </em>kan være af varierende sværhedsgrader fra let til moderat og svær) og vare flere måneder.</p>
<p>En <strong>depression test må aldrig erstattes en professionel</strong> vurdering af din sindstilstand. Gå derfor til din læge hvis du er i tvivl !</p>
<p>Spørgsmålene i denne depression test skal besvares med udgangspunkt i de seneste par uger. Vær ærlig overfor dig selv.-</p>
<h2> Depression Test</h2>
<p>Svar så godt du kan i denne depression test på nedenstående spørgsmål. .</p>
<p><iframe src="http://www.depressioninfo.dk/deptest.htm" frameborder="0" width="99%" height="600px"></iframe></p>
<p><em>Denne test er baseret på Aaron Beck Depression Test</em></p>
<p>Husk denne <strong>depression test</strong> er ikke fyldestgørende. Den kan ikke erstatte en samtale med hverken læge, psykolog, psykoterapeut.</p>
<p><img class="aligncenter size-full wp-image-966" title="depressiontest" src="http://www.depressioninfo.dk/wp-content/uploads/2011/12/depressiontest.png" alt="Depression test" width="210" height="213" /></p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://www.depressioninfo.dk/depression-test/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>1</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

